AffaldOnline app – FAQ

Hvad er AffaldOnline appen?

AffaldOnline er et system, der benyttes af en lang række forsyninger i Danmark. Hver forsyning har sin egen udgave af AffaldOnline appen, som er skræddersyet til deres behov. Den affaldsapp du har hentet for din forsyning, er derfor en udgave af AffaldOnline appen, uanset om det er Mit Affald, Rebild Affald, Affaldsguide eller en af de andre udgaver af appen.

Hvordan sletter jeg min bruger?

AffaldOnline appen har ikke et traditionelt brugersystem. Du tilføjer adresser til appen, og i den forbindelse tilknyttes dine kontaktoplysninger, hvilket vi kan kalde din bruger. For at få slettet din bruger, skal du blot fjerne alle de tilføjede adresser.

Åbn appen og gå til fanen “Adresser”. Her kan du slette den/de adresser du har tilføjet. Dette vil slette dine kontaktoplysninger.